"Jeg æder mig selv i forsvaret"

Hammel 18-årige Phillip Lyngby Pedersen fra Hammel kommer med sit bud på, hvorfor han er nået så langt som håndboldspiller og netop nu er på træningsturnering med U19 landsholdet mellem jul og nytår.

"Jeg arbejder hårdt i forsvaret. Nogle gange må jeg æde mig selv, men jeg bliver bare ved."

For mindre end tre år siden spillede han i Hammel GF, hvor han efterhånden var på førsteholdet.

Men: "I truppen var jeg ikke altid i top syv," siger håndboldtalentet, der i den grad fortæller historien om at blive ved, og at have viljen. Også selvom man ikke er førstevalg og selvom man aldrig har været udtaget til talenttræning eller landsholdsamlinger.

Navnelegen trak ham ind

Han startede først smed håndbold som ni-årig, med Anita Poulsen som træner. Det første minde er rundkredsen og navnelegen med de nye kammerater. Det næste er mindet om glæden ved at vinde og glæden ved at vinde i selv de små håndbolddyster til træningen.

Noget han også er med til at give videre som del af et træner-team i Hammel GF, hvor han er med til at træne U12 drengene.

Løb og løb

Som 16-årig tog han på Sportsefterskolen SINE (Sønderjyllands Idræts-og Natur Efterskole, Red.).

Her begyndte trænerne efterhånden at lægge mærke til ham. Især fordi han bare blev ved med at løbe de daglige ture uden at brokke sig.

"Jeg er mest til styrketræning, men jeg har erkendt, at med vilje kommer man længst. Man kan, hvad man vil."

Selv da han brækkede fingeren, blev han ved med at træne og løbe.

"Trænerne forklarede mig, at jeg kom med til Efterskolernes DM på det yderste mandat. Det var på grund af min indstilling og mit potentiale, sagde de."

Kigger indad

Phillip trækker mundvigene op i et stille smil.

Du ser ikke store armbevægelser fra den 1,96 meter høje stregspiller, der taler sagte og med ro i stemmen, når han fortæller.

"Jeg ser meget indad. Jeg kigger meget på, hvad der gik galt. Og så må jeg jo vise hvad jeg kan, næste gang."

Da han kom hjem, valgte han at tage til Randers HH, for derefter at skifte til Bjerringbro Silkeborgs ungdomsafdeling i sommeren 2018.

Det var først her, at træneren spurgte om han havde været til talenttræninger.

"Nej, aldrig," lød det beskedent fra Phillip.

Det blev der hurtigt ændret på.

To verdener

"Jeg har valgt at gå på Favrskov Gymnasium, for at have to verdener der er adskilt," lyder det fra Phillip, der takket være Team Danmark status også kan trække lidt undervisningstimer fra, når han er til landsholdssamlinger.

"Det er min drøm at komme med til U19 VM i 2019," siger han roligt.

Oprydderen fra Hammel

Stregspilleren kalder sig selv bedre til forsvar end angreb. Og angrebsspillet arbejder han ihærdigt på at forbedre.

"Jeg er bedre til at spille de andre gode. Jeg er mere oprydder, jeg arbejder for de andre. Jeg øver mig på, at være mere egoistisk," lyder hans egen forklaring på, hvor hans forcer ligger.

Han tilføjer, "Jeg vil hellere spille med hovedet, end overarmene."

Når hallyset slukkes

Viljen er så stor, at han stadig ikke har det fint med at tabe til faderen i badminton eller i kortspil. Med til dén historie hører at faderen Mogens Lyngby har spillet badminton på højeste niveau og ikke er den nemmeste at slå.

Han træner mindst fem gange om ugen, enten i hallen, styrketræning eller løb.

Og Phillip træner videre, når de andre spillere går i omklædningsrummet.

"Det er nemt at se, hvem der er dem, der gerne vil gøre alt for at blive den bedste," siger han om den ekstra træning i hallen, indtil hallyset slukkes.