Fortsæt til indhold

Juletræet tændes fredag

Overskud fra salget af Skanderborg-kalenderen går til at genoplive gammel Sølund-tradition

Samfund
Arkiv

En gammel tradition vækkes til live i kraft af samarbejde mellem Ulrik Dam fra Skanderborg Kalenderen og Sølund Musik-Festival.

"For 2. år i træk sender Ulrik overskuddet af kalenderen vores vej, det er vi dybt taknemmelige for," sige talsmand for festivalen Lasse Mortensen.

"Vi var ikke et øjeblik i tvivl om, at en del af overskuddet skulle bruges på atter at få et stort juletræ midt på plænen ved Gammel Sølund. Beboerne i landsbyen elsker det træ. Med sine godt otte meters højde og plastret til med lys skaber det varme og glæde i en ellers på alle måder, mørk tid," understreger han.

Trænger til en fest

"Når vi ser hvor meget vores beboerne glæder sig til jul og til alt, hvad der hører med til julen, så er det virkelig en gave, der varmer, beriger og glæder både landsbyens borgere og samtidig hele Skanderborg by, for alle kan få glæde af det smukke træ, når de i december måned skal på gå tur i Dyrehaven," tilføjer Lasse Mortensen.

Og der er meget, der trænger til at blive fejret, mener festivalens talsmand.

"Vi fejrer julens komme, og at lyset vender stærkt tilbage. Vi fejrer, at vi går et dejligt forår i møde, hvor det forhåbentligt bliver lettere at møde venner og familie. Vores beboere har på det nærmeste ikke set venner eller familie det seneste halve år, så en lille lysfest er meget kærkommen," konstaterer han.

Og festivalen sætter alle sejl til for at skabe en fantastisk lysfest.

"Vi skal selvfølgelig holde afstand og huske sprit til hænderne. Med reglerne og anbefalingerne som guider, vil vi præsentere julemusik fra 'Vasen & Julestjernerne'. Vi har været på charmetur ved vores gode samarbejdspartnere, så der er en kæmpe tørresnor med 200 nissehuer hængt op fyldt med Clementiner, og der er juice fra Super Brugsen, flødeboller fra Elvirasminde og lækre chokoladenissemænd og juleskum fra BC Catering til alle."

For at overholde Coronareglerne er åbningsfesten på fredag kun for landsbyen Sølunds beboere.

bo