Vaskehalskoncerter på Sølund
Julen spilles igang i landsbyen med 26 julekoncerter på tre dage
Bandet 'Vasen & Juleroserne' vil i bedste Corona-stil spille ikke mindre end 26 julekoncerter på bare tre dage i Landsbyen Sølund.
"Vi ved godt vi skaber Danmarksrekord, det bliver vi høje i nissehuen af. Vi bliver på jorden, og lader julefreden sænke sig alligevel," siger bandet med glimt i øjet.
I samarbejde med Sølund Musik-Festival afvikler Landsbyen Sølund 7., 8. og 10. december kl. 10-13 julekoncerter for alle landsbyens beboere.
Alle beboere får mulighed for en lille halv times times julekoncert, hvor julesange blandet med beboernes favoritter bliver sendt ud over scenekanten i små tre timer non stop pr. dag i tre dage.
"Vi har udtænkt en plan, hvor boenhederne kan komme hver for sig. Tre boenheder ad gangen i de store festsale, som oplever det samme band sammen, men hver for sig, selvfølgelig. Det er en masse logistik, planer og så lidt kreativ tænkning, der har gjort det muligt," siger festivalens talsmand, Lasse Mortensen.
Koncerter på samlebånd
"Som planen tog form, dukkede ordet "Vaskehals koncerter" pludselig op. Vi er sikre på, at et nyt ord grundet corona tiden har set dagens lys. Ind med publikum i den ene ende, en gang musikalsk vask, og med den mentale rygsæk fyldt op, glad ud i den anden ende," forklarer Lasse Mortensen det nye udtryk.
"Det eneste, det betinger er, at du har en hal, en tre indgange og tre udgange. Med afspærring af lavt hegn og Corona bånd, laves der tre sale. Godt støttet af Coronavagter kan tre huse komme til julefest ad gangen. Helt uden at være i fysisk kontakt med andre end ens egne bofæller," tilføjer han.
Koncerterne suppleres med overraskelser fra festivalens "venner" på Elvirasminde, BC Catering og i Super Brugsen.
bo