Enhedslisten foreslår børneombudsmand
Favrskov Kommune taber en stor del af alle børnesager der ankes, derfor foreslår Peder Meyhoff en børneombudsmand
Det har vist sig, at Favrskov taber 46% af børnesagerne ved Ankestyrelsen, påstår Enhedslistens Peder Meyhoff.
"Det er en meget høj procentdel og også alt for høj. Selvom nogle af de tabte (omgjorte) sager nok handler om mindre formelle fejl, så har de seneste dages indslag i medier, inkl. de sociale medier, vist at en række familier giver udtryk for at have rigtigt dårlige erfaringer med børneområdet i Favrskov. Bl.a. kan man møde udtalelser som at 'kommunen er en modspiller'," skriver han i et forslag der blev rejst under byrådsmødet tirsdag aften.
Enhedslisten foreslår en børneombudsmand og andre tiltag, der kan sænke ankesagen og den utilfredshed der er blandt de familier der føle sig ramt af kommunen.
"Planen skal både omfatte forslag til hvordan forvaltningen kan oprustes, og hvordan dialogen med forældrene kan forbedres. Med hensyn til det sidste vil vi pege på muligheden for at ansætte en kommunal børneombudsmand eller at udvide borgerrådgivningen med et børnekontor, men andre muligheder kan også tænkes," lyder det fra Peder Meyhoff.
Hverken Isabell Friis Madsen (S), formand for: Børne- og skoleudvalget, eller Flemming Nørgaard (V), gruppeformand for Venstre og medlem af Børne- og skoleudvalget ville anerkende de høje anketal og stillede spørgsmålstegn ved, hvor store de tal reelt set er. Men begge mente, at Børne- og skoleudvalget skulle kigge på det, og komme med et løsningsforslag.
"Det kan godt være, at det som borgeren oplever, er noget andet, end det vi fortæller. Hvordan er det vi oplever det som er oplevet," sagde Anders G. Christensen (V) der anbefalede, at man kigge på den kommunikative indsats.
"For kommunens folk kan jo sagtens følge reglerne og lovene rigtigt, mens de ramte borgere oplever det anderledes."