250 julestjerner skal skabe juleglæde på plejehjem
Lions uddeler julestjerner til beboerne på Møllehjørnet, Baunegården, Kildegården og Dagmargården
frivillighed Ældrefesten blev aflyst tidligere på måneden, og 25. november kan man så læse, at det traditionsrige 'LIONS Julelotteri' er aflyst i 2020.
Begge dele som følge af den alvorlige Covid-19-pandemi. LIONS Skanderborg uddeler stadig julehjælp af de midler, som løverne har optjent ved frivilligt arbejde og gaver doneret til Klubben af Skanderborgs erhvervsliv.
Som en særlig gestus i 2020 har LIONS valgt at tænde håb på fire plejehjem, nemlig Møllehjørnet, Baunegården, Kildegården og Dagmargården. Dette gør man ved at uddele 250 julestjerner. Disse er blevet sponsoreret af Føtex, som har været med til at give 75 stk. SuperBrugsen er vært for 75 stk, og Lions har selv stået for 100 stk.
Lions Ældrefest og Lions Julelotteri håber på bedre tider i 2021 og ønsker alle en glædelig jul og et godt nytår.
mj