Fortsæt til indhold

Corona status uge 49: Her er de fem hårdest ramte byområder i Aarhus Kommune

Samfund
Arkiv

Uge 49 er sluttet med en lang række kedelige coronarekorder både på landsplan og i Aarhus Kommune.

896 aarhusianere er i løbet af ugen testet positiv for covid-19. Det er med afstand det største antal på en uge i Smilets By og giver en incidens på 254. Incidensen angiver antal smittede på en uge per 100.000 indbyggere, og ingen kommuner i Jylland eller på Fyn har en lige så høj incidens som Aarhus. Det kan man se på den daglige opgørelse over smittede fra SSI.

Aarhus Kommune er begyndt at offentliggøre antal smittetilfælde fordelt på alder og postdistrikter. Åbyhøj har i nogle dage haft relativt flest smittede, men efter nogle dage med under fem nye smittetilfælde om dagen i Åbyhøj tilfalder den tvivlsomme ære nu nabopostdistriktet Brabrand, der i de seneste dage har haft relativt mange nye smittetilfælde.

Incidens uge 49, top-5 Aarhus Kommune:

1. Brabrand: 376 (76 smittede/20.236 indbyggere)

2. Mårslet: 329 (21 smittede/6.389 indbyggere)

3. Aarhus N: 317 (103 smittede/32.522 indbyggere)

4. Åbyhøj: 315 (40 smittede/12.706 indbyggere)

5. Aarhus V: 303 (78 smittede/25.764 indbyggere)

I artiklen herunder har vi samlet smittetallene for alle postdistrikter og aldersgrupper i Aarhus Kommune. Artiklen bliver dagligt opdateret med de nyeste tal fra SSI:

På landsplan er der i dag konstateret 1.745 nye smittetilfælde, hvilket er ny rekord i løbet af 24 timer.

jr