Fortsæt til indhold

144 lejligheder på vej på GASA-grunden

144 lejligheder skal bygges på den gamle GASA-grund i Tilst

Samfund
Arkiv

Der er allerede opført og udlejet 300 boliger på den gamle GASA-grund i Tilst, men arbejdet på det store område fortsætter.

Nu skal der bygges 144 lejligheder, og det er igen bygherre 1927 Estate, som har opført og udlejet 300 boliger, der står bag Blomsterhaven, som det er navngivet.

Projektet udgør 7.108 kvadratmeter og påbegyndes allerede i januar 2021. De første beboere forventes at flytte ind 11 måneder senere i december 2021.

"De sidste måneder har vi i tæt og konstruktivt samarbejde med 1927 Estate og rådgiverteamet lagt sidste hånd på projekteringen, og nu er vi klar til at gå i jorden primo januar på de fire bygninger. Vi har delaflevering over de kommende 13 måneder i takt med byggeriets færdiggørelse," fortæller projektudviklingsdirektør hos totalentreprenør Adsbøll, Henrik Koch.

"Gasa C bliver et spændende byggeri, hvor der er lagt mange tanker og overvejelser ind i arkitektur og materialevalg - herunder DGNB-certificering. Og vi glæder os nu til at gå i jorden."

ddp