Aarhusianer slår rekord i den nye Højskolesangbog

Højskolesangbog Det er slet ikke sikkert, du ved det, selvom du bor i Hjortshøj. At oppe på præstegården forfattes der salmer og sange, der er så gode, at de synges i kirker, på efterskoler og til generalforsamlinger. Det er præstens kone, Iben Krogsdal, der er salmeforfatter. I den nye udgave af Højskolesangbogen har hun 10 sange med. Det er kun afdøde digtere, som Grundtvig, der har flere salmer med end hende. På Højskolesangbogens top ti deler Ibens Krogsdal en sjetteplads med Jens Rosendal, som blandt andet har skrevet "Du kom med alt det, der var dig".

"Jeg var fuldstændig overvældet og chokeret, da jeg fik det at vide. Det havde jeg simpelthen ikke troet. For at være helt ærlig. Jeg har skrevet sange og salmer gennem mange år, og det har også tit været op ad bakke. For man får ofte meget kritik, når man skriver nye salmer – det er ikke alle, der synes, at traditionen skal skrives videre på, eller at de nye salmer er gode. Men så må man bare blive ved, fordi man ikke kan lade være, og det har jeg gjort – og så kan man være så heldig, at nogle af dem kommer i Højskolesangbogen. Det er jeg utrolig ydmyg overfor," fortæller Iben Krogsdal.

Det er hende selv, der kalder sig 'præstens kone'.

"Det er nok sådan, de fleste i byen kender mig. Og så er jeg jo mine børns mor. Jeg er en helt almindelig Hjortshøjborger og en forælder, ligesom de andre," siger hun.

Men Iben Krogsdal, forælder, præstens kone, Hjortshøjborger er altså også salmedigter. Hun præsenteres således på Højskolesangbogens website: "Iben Krogsdal slår ny rekord og rykker ind i sangbogen med hele 10 tekster blandt andet Du lagde livstid i min krop, der har melodi af Bent Fabricius-Bjerre."

Så helt som alle andre er hun ikke. Med sin rekord, har hun skrevet sig ind i sanghistorien, for den rekord vil hun for altid have i den 19. udgave af Højskolesangbogen, som udkom 12. november. Salmen er i øvrigt skrevet som en "skrub af salme". En salme der skal bruges, når det er tid at bryde op, ligesom skrub-af-suppen, der tidligere var populær. Salmen har nummer 72 i den nye Højskolesangbog.

Sange digtes på præstegården

Iben Krogsdal har skrevet salmer de seneste 11 år og hendes salmer findes, udover i Højskolesangbogen, også i de nye salmebogstillæg og andre sangbøger. Hendes arbejdsplads er præstegården, hvor hun har boet de seneste snart 25 år.

"Vi flyttede herud, da Morten fik sit første embede, og så er vi bare blevet. Jeg elsker byen og egnen her. Og jeg lader mig inspirere af den. Jeg skriver meget i tankerne under mine gåture på markerne her omkring. Og når jeg i en salme skriver om en solnedgangsbænk, så er det bænken lige herude, og når jeg skriver om gravhøje, så ligger de nok på Djursland," fortæller salmedigteren og slår forklarende armene ud i rummet for at vise, hvor tæt på inspirationen er.

Hun smiler meget, når hun fortæller om det at forfatte salmer. Sådan et smil, der når helt op i øjnene, så man både smiler med øjne og mund. Det er tydeligt, hun elsker at digte salmer og sange.

Sommersangen "Lige før timerne mørknes i juni" er inspireret af aftengåture på Djursland. Den har nummer 334 i Højskolesangbogen.

Salmens indre visdom

Iben Krogsdal er meget andet end salmedigter. Hun er uddannet billedkunstner og har en ph.d.-grad i religionsvidenskab. Hun har forsket i danskerne tro, og hun har udgivet en række bøger, en roman og flere novellesamlinger. Meget af det laver hun stadigvæk, men sangdigtningen får mere og mere plads. Hendes salmer synges i flere kirker i hele Norden, og hun holder mange foredrag om sine bøger og salmer.

"De seneste fem år har jeg virkelig været optaget af salmer og sange. Det er gået op for mig, hvor vigtige de er. Jeg ser sange som en indre visdom, vi får sunget ind. Det sprog, der er i salmer, det er et helt særligt sprog. Det er et sprog, vi tager ind i munden med en melodi. Når vi synger det, så synger vi det ind i kroppen. Det er meget stærkere, end når du "bare" læser en tekst. En salme synger du jo ikke kun en enkelt gang. Det kan være, man synger den samme salme hundredvis af gange i løbet af livet, og så sætter den sig fast i sjælen. Det er det særlige ved salmesprog – det bliver inde i dig," forklarer salmedigteren.

Fra digt til salme

Salmedigter er hun, fordi hun først skriver et digt. Derefter skal en af de mange komponister, hun samarbejder med, arbejde med at sætte en melodi til.

"Når så digtet har fået en melodi, og når den bliver sunget, så er det for mig endelig blevet en salme. Men det er altid først, når en ny salme bliver sunget i for eksempel kirker, sognegårde, skoler og højskoler, at man finder ud af, om en melodi og tekst er god eller ej. Det er andre mennesker, der ejer de her tekster, salmerne er ikke mine, det er heller ikke komponistens," forklarer hun.

Iben Krogsdal har mærket, at folk tager hendes salmer til sig. At de får mening i menneskers liv.

"Jeg får søde henvendelser fra folk, der skriver, at nu har de sunget salmen til deres kusines dåb eller til deres mosters begravelse. Så skriver de, hvordan salmen rørte dem. Det varmer jo at få at vide, at salmerne bliver brugt, og de kan have trøstet i en sorg eller skabt glæde. Det bliver jeg meget glad for at høre," fortæller hun.

Vers på frimærke

Iben Krogsdal er med sine digte, romaner, noveller og børnebøger vant til at skrive, men at skrive en salme skiller sig ud fra de andre måder, hun skriver på.

"Når du laver en salme, er det som at tage en hel masse sprog og trykke det tættere og tættere sammen, indtil det bare er sådan et lille frimærke på vers – og der skal det hele stå. Så det er sindssygt vigtigt, hvad der står, også mellem linjerne. Hvis du har meget sprog at gøre med i en længere tekst, så kan man lave flere svinkeærinder, men i en salme tæller hver eneste ord hundreddobbelt – det er derfor, jeg elsker salmesproget, fordi det er så stærkt og fortættet et sprog. Og det virker stærkt på mange," fortæller Iben Krogsdal.

Inspiration i kirken

En af salmerne fandt hun inspiration til ved en julegudstjeneste i Hjortshøj Kirke. Den juleaften var der tre, hun kendte, som ikke kunne være med i kirken. Blandt andet på grund af sygdom og angst.

"Jeg sad der og tænkte, hvor trist det var, at alle ikke kunne være med, og så fik jeg lyst til at lave en julesalme, hvor hospitalet og angsten også var med. Og det blev til salmen Decembernat," fortæller hun.

Decembernat har seks vers. I vers fire kommer den konkrete oplevelse ind:

I stuer, i kirker, i tanker, i år

ved sygehussenge hvor håbsengle går

skal Guds hånd i nat trække angststikket ud

og røre os stille, for julen er Gud

Salmen har Iben Krogsdal skrevet i 2011. Den har nummer 261 Højskolesangbogen, som rummer i alt 601 sange. De 10 af dem forfattet af præstens kone i Hjortshøj.