Fortsæt til indhold

100 personer i kø for at blive testet - køen har været meget længere

Der har været lang kø til at lade sig teste for covid-19 i Beboerhuset Vest'n på Nyringen i Risskov, hvor den mobile testenhed befinder sig onsdag

Samfund
Jesper Gundorph

Testenhed Der er kø til at komme hen til den mobile testenhed for covid-19, der i disse dage flytter rundt i Aarhus Kommune og som i dag er at finde i Beboerhuset Vest'n på Nyringen i Vejlby.

Her er det muligt at komme og lade sig teste uden at have en tidsbestilling.

En ung fyr, der lige er kommet ud efter at være blevet testet, fortæller, at han stod i kø en halv time, og at han startede med at stå i kø ved busstoppestedet på Vejlby Centervej.

Det var fjerde onsdag i træk, at den mobile testenhed kom forbi Beboerhuset Vest'n, fortalte en boligsocial medarbejder, der stod og observerede udenfor.

Der starter køen fortsat, og en hurtig optælling fortæller, at der er omkring 100 mennesker i kø, og der kommer løbende flere til.

Begrænset testkapacitet

En boligsocial medarbejder, der står ved indgangen, fortæller, testenheden åbnede i morges klokken 9, men at folk har stået i kø siden 8.15, og at køen har været meget længere tidligere på dagen, end den er nu.

Hun fortæller desuden, at hun synes, det er fedt, der er så mange, der kommer og lader sig teste, men sår også tvivl om, hvorvidt den mobile testenhed kan fortsætte helt indtil klokken 16, som det er planlagt, da regionens daglige testkapacitet er begrænset.

Det er fjerde onsdag i træk, den mobile testenhed kommer forbi Beboerhuset Vest'n.