Her kan du få hjælp
FrivilligCenter Favrskov har samlet liste over foreninger der kan hjælpe, hvis du er ensom, psykisk sårbar eller har brug for en at tale med, her under Coronaens favntag
Favrskov "Folk der bor alene eller har det svært, kan ikke lige komme ud i denne tid. Derfor har vi samlet en liste over foreninger der kan hjælpe."
Sådan lyder det fra daglig leder af FrivilligCenter Favrskov, Marie-Cecilie Friis Broundal, der er blevet opfordret af flere lokale foreninger til at publicere listen.
"Og vi er sat i verden for at støtte frivillige, så det her er vores beskedne bidrag," lyder det.
"Vi opfordrer jer, der kan mærke at humøret halter, at række hånden ud og få en snak over telefon eller chat. Vi frivillige er selv meget afhængige af det sociale samvær, vi er med til at facilitere. Så det er kun naturligt, vi mærker et savn. Vi sidder også klar på info@frivilligcenterfavrskov.dk og 61799729," siger hun videre.