De ældre på Thorsø fik julesang af eleverne fra Tungelundskolen
En klasse sang for de ældre på Thorshøj Plejecenter
Thorsø Den sidste fredag før jul fik de ældre på Thorshøj Plejecenter i Thorsø en glædelig overraskelse.
Tungelundskolens elever plejer at være i Aidt kirke til juleafslutning. Desværre blev der ikke noget af det i år, grundet corona. I musiktimerne i indskolingen, øvede eleverne salmer ganske som de plejer op til jul.
"Men hvem skulle vi synge for, vi ville gerne slutte juleferien med, at nogen kunne få glæde af vores dejlige sangstemmer. Derfor tog musiklæreren Ninna Frandsen og henvendte sig til plejehjemmet i Thorsø, og de blev meget glade for vores henvendelse. Så en enkel klasse troppede op fredag morgen udendørs i ført nissehuer og varmt tøj. Vi indtog plejehjemmets græsplæne og med god afstand til hver elev. Vi sang først for dem i demensafsnittet og tog derefter turen rundt om huset og sang for de øvrige beboere," fortæller indskolingsleder Anni Rulanda.
"At se beboernes glade ansigter var det hele værd. Vi sluttede med at vinke ind til dem og råbe glædelig jul."