Bevar Skanderborgs smukke natur

Skanderborg er kendt for sin smukke natur, og det betyder, at vi skal bevare den. Natur er, og det kommer næsten af ordet, noget som skal dyrkes. Det gør man, når man går en tur i skoven.
Vigtigst er vores søer. Af parker har vi Byparken og den lige så væsentlige Sølundparken. Det er i hvert fald, hvad den burde hedde. Denne park giver adgang til Lillesø, Sølund, og til det unikke stisystem, der forbinder Sumpstien, Døjsø, Døjsøvej og Sortesø med det omkringliggende land.
Sidder man ved bådebroen, er der søkig til Slotskirken. Fjerner man et af de store træer på Slotsholmen, bliver det endnu bedre. At man i Sølundparken har fældet alle gamle træer er uforståeligt. For hvad er en park uden træer? Nu vil det tage 70 år, før området kan genskabes. Også træerne ud mod søen er fældet, men ved en skovsø skal der gro træer.
Mod Gartnergrunden forventes et nyt byggeri at blive opført. Man bør bygge højest mod Vestergade, dog ikke over den trægrænse, som de gamle kastanjetræer giver. Man bør ikke bygge over naturen. Man skal bevare og respektere naturen. Hvad man fælder på et kvarter, tager det naturen 100 år at genoprette. Ned mod søen skal der naturligvis gro træer langs skovsøen. De "smukke" huse vedbliver ikke med at være "smukke," det gør træerne.
I et område som Sølundparken kunne man have stor hjælp af en landskabsarkitekt til at styre det. Også hvad angår Gartnergrunden. Når der først er bygget, bliver det stående, og noget kan blive ødelagt for altid. Far med lempe.