Claus Hvass i spidsen for Hinnerups butiksliv
Claus Hvass overtager formandsposten efter afgåede Lars Enøe
Kian Johansen
To nye medlemmer og en ny formand blev resultatet da Hinnerup Handelsstandsforening for nylig holdt generalforsamling.
Nyvalgt til bestyrelsen blev både Jan Labich, filialdirektør i i Djurslands Bank, samt Henrik Søstrøm, FavrskovPosten.
Både Lars Enøe, Profiloptik og Bjarne From, Danske Bank, ønskede ikke genvalg.
Bestyrelsen konstituerede sig således:
Formand Claus Hvass, Din Tøjmand. Næstformand og kasserer Jan Labich, Djurslands Bank. Menige medlemmer: Gert Nielsen, John Frandsen A/S, samt Henrik Søstrøm, FavrskovPosten.
Planen er nu at søsætte nogle events i midtbyen, samt sætte fokus på Hinnerup som handelsby, gennem forskellige tiltag, lyder det fra en samlet bestyrelse.