Smitten fortsætter med at styrtdykke: Incidensen i Aarhus nærmer sig bekymringsgrænsen
Den positive smitteudvikling i Aarhus fortsætter
Smittetallene går som bekendt dagligt op og ned, og det seneste døgn er antallet af smittede aarhusianere steget med syv.
Det er dog blot fra 10 fredag til 17 lørdag.
Det bringer den ugentlige incidens (nysmittede de seneste syv dage per 100.000 borgere) i kommunen helt ned på 44, og dermed nærmer vi os med små skridt den fastsatte bekymringsgrænse på 20.
Vi skal tilbage til 21. september for at finde så lav en incidens. Sidst gang, vi ramte bekymringsgrænsen, var 15. september.
De to postdistrikter, der trækker mest i den negative retning, er Brabrand med en incidens på 168 og Aarhus V med 93.
Region Midtjylland er nu også den region i Danmark med den laveste incidens på 43,9. Til sammenligning har Region Hovedstaden, der er hårdest ramt, en incidens på 114,6.
På landsplan fortsætter den positive udvikling dog også. 431 personer er konstateret smittet ved 116.163 tests det seneste døgn, hvilket giver en positivprocent på 0,37.
22 personer er døde med Covid-19, mens 42 personer er blevet indlagt det seneste døgn.
Antallet af indlæggelser er dog samlet set faldet med 42 personer på landsplan. Således er 541 indlagt med Covid-19 - heraf 102 på intensiv og 79 i respirator.
ddp