Fortsæt til indhold

Bakterie kan være dødelig: Nu er den fundet i laksesalat

Coop Danmark A/S tilbagekalder laksesalat med havreris, da der er fundet listeria i den.

Samfund
am

Coop Danmark A/S tilbagekalder laksesalat med havreris, da der er påvist ’Listeria monocytogenes’ i den varmrøget laks, som er en af ingredienserne i måltidssalaten.

Det oplyser Fødevarestyrelsen på sin hjemmeside.

Laksesalaten er solgt Kvickly, SuperBrugsen, Dagli’Brugsen, Fakta, Coop365 og Irma i hele landet - samt Coop.dk/Mad.

Infektion med listeriabakterier kan give influenzalignende symptomer, feber og hovedpine og i sjældne tilfælde mavetarmproblemer. Men i værste tilfælde kan man også dø af bakterien. Tidligere i år konkluderede Fødevarestyrelsen, at syv var blevet syge af listeria, som var fundet i fiskefrikadeller - heraf var en død. Og den er også fundet i rullepølse - her konkluderede styrelsen i juli, at det havde ført til et dødsfald.

Derfor råder Fødevarestyrelsen også forbrugerne til at levere produktet tilbage til butikken, hvor det er købt, eller at man blot kassere det.

»Har du spørgsmål til symptomer eller sygdom, bør du kontakte din egen læge eller vagtlægen,« skriver Fødevarestyrelsen.