Fortsæt til indhold

12 nye millionærer: Her er kuponerne købt

Der var 12 ekstra millioner på højkant i december. Nu er vinderne fundet.

Samfund
jro

Der er netop udtrukket 12 personer, der snart får en million kroner ind på kontoen.

Det skriver Danske Spil i en pressemeddelelse.

Julegaverne plejer at falde den 24. december, men igen i år har Danske Spil givet 12 danskere en ekstra, kontant gave at pakke op 1. juledag.

Blandt alle spillede Lotto-rækker i december måned blev der i dag d. 25. december dermed udtrukket 12 ekstra vindere af 1 million kroner.

De 12 heldige millionvindere, som netop er udtrukket, kommer fra alle ender af landet.

Seks af vindekuponerne er købt hos følgende forhandlere:

  • Nærbutikken Lunderskov, 6640 Lunderskov
  • DagliBrugsen Janderup, 6851 Janderup
  • Circle K, 3450 Allerød
  • Kiosken Bjerringbro, 8850 Bjerringbro
  • Kvickly Åbyhøj, 8230 Åbyhøj
  • Meny Hellerup, 2900 Hellerup

Og de heldige indehavere af de andre seks vinderkuponer er, som er købt online, er fra:

  • Det vestlige Amager
  • Hjørring Kommune
  • Det nordvestlige hjørne af Region Midtjylland
  • Horsens Kommune
  • Fredericia Kommune
  • Den nordligste del af Region Midtjylland

»I Danske Spil er vi meget glade for julen, og hvad rimer bedre på jul og julehumør end at dele ekstra gaver ud – endda mens julestøvet endnu er ved at lægge sig? I dag kan 12 danskere derfor hoppe og danse rundt om juletræet i ren juleglæde over at være blevet millionærer. Selvom det er dagen efter juleaften, synes vi, at det er på sin plads at sprede lidt ekstra julestemning,« siger Malene Mølgaard, der er administrerende direktør i Danske Lotteri Spil.

Danske Spil har endnu ikke talt med vinderne.

Anden gang

Det er anden gang, at Danske Spil afholder Det Store Jule Lotto, og sidste år fordelte de 12 millioner sig således:

Tre af vinderne havde købt deres kuponer hos Danske Spils forhandlere hos Haslev på Sydsjælland, i Bogense på Fyn og i Mønsted ved Viborg.