Fortsæt til indhold

Nyudlærte smede i Grenaa

Otte unge klar til at gå i gang med svendelivet.

Samfund

Fredag 16. december blev der holdt reception for endnu et hold ny udlærte smede fra VID Erhvervsuddannelser i Grenaa. De nye svende blev, sammen med deres familier og læremestre, fejret med brunch og taler ved afdelingsleder Karsten Hougaard Rasmussen, inden de alle modtog beviser og rosende ord fra faglærerne Jakob Kjærgaard og Kasper Harritz.

Morten Hostrup Laursen og Marius Bay Hansen modtog legater fra Dansk Metal, Grenaa Håndværkerforening og Viden Djurs.

De nye smede og deres læreplads er: Julie Schou, HSM Industri A/S, Frederik Boelt Knudsen, Es Smede- og Maskinservice Aps, Andreas Bilde Rasmussen, HSM Industri A/S, Mads Gyldenvang, HSM Industri A/S, Danis Hadzalic, Am Handel og Service ApS, Ronni Søgaard Andersen, Knebel Drilling A/S, Morten Hostrup Laursen, Gsm Maskinfabrik A/S, Marius Bay Hansen, J.K.J Stålteknik ApS.

16. januar starter 14 nye elever på smedeuddannelsen og der er plads til flere. Man kan kontakte studievejleder Camilla Matthiesen-Juhl på 2012 0094 for tilmelding eller yderligere oplysninger om smedeuddannelsen.