Tyvene går efter varebilers indhold
Tyve har boret hul i varebiler for at komme ind
Arkiv
Politi Der har været målrettede tyve på spil i Langå fra mandag 14. oktober kl. 16 til tirsdag 15. oktober kl. 7. Tyvene er gået efter indholdet i varebiler. Østjyllands Politi har modtaget fire anmeldelser.
Gerningsstederne har været Godset, Bredgade, Skovbakkevej og Randersvej.
Tre af stederne har gerningsmændene boret hul ved låsen, og det fjerde sted var bagdøren blev brækket op med henblik på at stjæle værktøj.
Vær ekstra opmærksom
Østjyllands Politi opfordrer firmaer og håndværkere til at være ekstra opmærksomme og kigge varebilerne igennem med tyvens øjne:
- Tøm så vidt muligt bilen for det mest værdifulde værktøj
- Parker så adgang til bilen er gjort besværlig
- Skærm varerummet mod nysgerrige blikke
- Gør det svært at komme fra førerkabinen og ind i varerummet
- Parker gerne bilen, hvor der er lys, trafik og mennesker
- Mærk værdifuldt værktøj og udstyr
Ser man nogen luske rundt og vise særlig interesse for varebiler, så ring til politiet på telefon 114, lyder det fra Østjyllands Politi.
csj