Fortsæt til indhold

Andre tager over efter Favrskov Taxi

Taxibevillingerne bliver færre i Hammel, nu tager de andre selskaber over

Samfund
Kian Johansen

Fra 1. august er der seks færre taxibevillinger i Favrskov, da Henning Jakobsen fra Favrskov Taxi stopper.
Umiddelbart betyder det ikke en forringelse for dem, der vil bestille en taxi i Hammel, eller andre steder i Favrskov, forklarer Peter Lundtofte, der er projektkoordinator ved Trafik og Veje i Favrskov Kommune.
“Der er netop opslået to ekstra bevillinger, og de vil blive besat i oktober. Når Henning Jakobsen stopper, så tager de andre selskaber med bevillinger i Favrskov over, så du kan sagtens få en taxi i Hammel efter juli. For selskaberne er nemlig forpligtet til at dække hele kommunen,” forklarer han.
Til oktober vil der så 'mangle' fire bevillinger, men det ser Peter Lundtofte ikke som et problem, da almindelig kørsel med taxi er vigende
Om, der bliver opslået flere bevillinger, afhænger af behovet, og det er vognmændene selv med til at bestemme, sammen med kommunens taxa-udvalg.