Brass-komet, sangfugl eller rapsang
Singersonger-writeren AMEA, musik-krumtappen i Hinnerup Garden, eller rapsangere i spil som Årets Kulturtalent
Guldfesten Emma Amalie Jensen, er fra Thorsø, men bor nu i Aarhus for at få gang i den musikalske karriere. Kunstnernavnet er AMEA for den unge singersongwriter, der tit har optrådt i Pavillonen i Thorsø og som sidste år sang under Guldfesten. Hun har også optrådt under Spil Dansk i Favrskov.
Der er fuld gang i karrieren. Hun har skiftet til en mere poppet stil og er ved at indspille nogle demoer. Hun har lige optrådt på off-spot i Århus og til Århus jazz-festival.
Hun bruger størstedelen af sin tid på musik og leverer meget åndfulde og indlevende sange.
Rap og ny tolkning
Mathias Frøjk og Sebastian Føns går til daglig på Favrskov Gymnasium. De vandt sidste års konkurrence i Skrivecup.
De lavede Kafkas "Forvandlingen" til en rapsang som de performede live. Så udover at arbejde med lyrik og tekster, viste de også, at de kunne rappe og indspille en professionelt udsende musikvideo.
Den vigtige cornet
Holger Sandegaard Johansen er 17 år. Han spiller principal cornet i Hinnerup Garden (Den vigtigste stemme i hele bandet og ofte det instrument som har solo-partier, Red.).
I 2018 startede han på musiklinien på Aarhus Katedralskole og satser på en professionel karriere..
Han vandt solistprisen i underholdningskonkurrencen Silkeblæs. og vandt ”unge spiller klassisk” med deltagelse af unge fra hele Region Midtjylland
Da Hinnerup Garden i 2018 vandt 1. division ved DM for Brass Bands vandt Holger solistprisen
"Han har en ydmyg tilgang til at forvalte hans talent, som gør at han betragtes "som en sej" musikere, som de andre ser op til. Han er således med til at højne niveauet alle steder hvor han spiller. Han er gruppens samlingspunkt og leder med en helt naturlig autoritet, som alle, både børn og voksne har stor respekt for og spejler sig i," lyder det i indstillingen fra Hinnerup Garden.
"På det tekniske plan er hans trompetspil let og ubesværet, og musikalsk mærker man, at her er tale om en ægte musiker med noget på hjerte - og evnen til at formidle det,” siger gardens chefdirrigent, Anne Mette Hansen, der til daglig er trompetist i Prinsens Musikkorps.