Letbanekørsel indstillet på grund af frost
Letbanetogene kører ikke mellem Grenaa og Skødstrup tirsdag morgen
(Tilføjelse kl. 09.30: Kørslen mellem Aarhus og Grenaa er genoptaget. Afgange mellem Aarhus H og Ryomgaard er dog aflyst frem til kl. 12.15)
Nattefrosten er over Østjylland, og det har haft konsekvenser for Aarhus Letbane, der sammen med passagererne må gå en lang og problematisk vinter i vente.
Passagerer, der gerne ville have taget toget på strækningen mellem Grenaa og Skødstrup tirsdag morgen må nemlig kigge langt efter togene.
Midttrafik oplyser, at al kørsel mellem de to byer er indstillet på grund af frost på køreledningerne.
Togene kan ikke få strøm nok, hvis der er is på ledningerne.
Ifølge Midttrafik holder flere tog stille på strækningen.
Midttrafik melder ikke noget om, hvornår problemet er løst, og togene igen kan køre.
Direktør i Aarhus Letbane, Michael Borre, fortæller klokken 08 til Lokalavisen Aarhus, at man ikke ved, hvornår togene kan køre igen.
dp