Ja, jeg fik brystet fjernet - fuck da det

Lyserød lørdag Bryst-shamet, er der noget, der hedder det? Utroligt nok, så er det præcis den oplevelse, 38-årige Charlotte Anker Græsbøll sidder tilbage med, sekunder efter hun i juli fik beskeden om, at hun har brystkræft og skal have fjernet brystet.

"De siger, at de vil rekonstruere brystet, og jeg siger: 'Jamen, I skal bare skære det af.' Men de hører ligesom slet ikke, hvad jeg siger," fortæller hun om oplevelsen.

"I stedet fortæller de mig, at jeg stadig er en ung kvinde, at man aldrig ved med fremtiden og at jeg har mange gode år foran mig. De blev ved at skubbe til mig og jeg blev meget i tvivl. Hvad? Kan man ikke have gode år, hvis man mangler brystet? Jeg sad med følelsen af, at jeg var helt galt afmarcheret. At jeg var forkert. Jeg blev shamet," konstaterer hun tørt.

Følte sig forkert

"Det er selvfølgelig et chok at få smasket i ansigtet, at "du har kræft og brystet skal fjernes", men jeg var indstillet på, at det var den besked, jeg ville få," fortæller hun.

"Jeg havde besluttet, at det ikke skulle få lov at styre. Jeg svarede ikke i panik. Jeg svarede i overensstemmelse med det, jeg mente var rigtigt for mig. Jeg ville ikke have en større operation bare for at få lavet en brystrekonstruktion. Jeg ville have brystet skåret af og hurtigt tilbage til mit liv," siger hun og uddyber:

"Det er jo ikke fordi, jeg er ligeglad med mit helbred. Jeg er en sportspige, der spiller fodbold, løber og elsker at være aktiv. Mine bryster har aldrig været supervigtige for mig. I min verden sidder kvindelighed ikke i brysterne, og jeg var helt rystet over nærmest at blive presset til en anden beslutning. Men jeg gik med til, at vi kunne vente med at tage endelig stilling til senere," fortæller hun.

Charlotte tog hjem og ventede på næste skridt. En operation, hvor nogle lymfeknuder bliver fjernet for at se, om kræften har spredt sig. Da hun modtager en uge senere et opkald fra hospitalet med svaret, er det en plastikkirurg, der sidder i den anden ende. Han fortæller hende, at kræften ikke har spredt sig og at man har gjort klar til at rekonstruere brystet.

"Lige der blev jeg godt nok gal og stædig. Jeg skal ikke have rekonstrueret noget som helst. Og ved du hvad? Da jeg så et par uger efter skal opereres og have fjernet brystet, så er der bare mig og brystkirurgien Katrine. Så jeg siger til Katrine, at jeg kun har et krav: Et pænt ar. Hun vil gøre sit bedste, men kan ikke love noget, for der er ikke nogen plastikkirurg inde over til at hjælpe med det. Lige dér følte jeg mig godt nok kørt ud på et sidespor."

Og det er faktisk derfor at Charlotte sætter sig ned og skriver en mail til UgeBladets redaktion. Hun følte sig som 'Palle alene i verden' med sin beslutning til trods for, at der faktisk er en del, der træffer samme beslutning.

Helt ok at mangle et bryst

"Jeg sad der med et par flyers om brystrekonstruktion og en masse spørgsmål. Jeg havde ikke nogen at spejle mig i. Hvorfor får man ikke også information om, at man kan lade være med at få brystet rekonstrueret. Hvor ville jeg gerne have haft mulighed for at tale med nogen om det. I stedet sad jeg og googlede mig frem på må og få for at finde ud af, om det var mig, der var forkert. Det er jo helt grotesk," siger hun og forsætter:

"Jeg forstår ikke, at det at vælge at få brystet fjernet skal være så meget tabu og tystys. Ja, jeg fik fjernet brystet - fuck da det. Det er sgu helt ok, at mangle et bryst eller to. Det bliver jeg ikke mindre kvinde af. Vi behøver ikke alle sammen at have behov for at blive rekonstrueret og have fine, store bryster. Det er altså ok at sige nej og bare være flad. Kan jeg inspirere andre og hjælpe dem til at have det fint med samme beslutning, så er det superfint."

Det er Charlottes oplevelse, at hun er en af meget få yngre kvinder, der har valgt at sige nej tak til tilbuddet om en brystrekonstruktion. Men sådan forholder det sig ifølge cheflæge og professor i brystkræftkirurgi hos Kræftens Bekæmpelse, Niels Kroman, overhovedet ikke.

50 procent fravælger brystrekonstruktion

"Der føres ikke statistik over, præcis hvor mange kvinder, der fravælger en brystrekonstruktion. Min mavefornemmelse baseret på rigtig mange års erfaring som brystkræftkirurg er, at cirka 50 procent af kvinderne ikke får brystet rekonstrueret," oplyser han.

At høre kvinder sige, at de føler sig presset af behandlersystemet til at få rekonstrueret brystet, er ikke nyt for Niels Kroman.

"Brystkirurgerne og plastikkirurgerne arbejde ofte meget tæt sammen, og der er nok en tendens til, at man opfatter det som et succeskriterie, at så mange kvinder som muligt vælger en brystrekonstruktion. I misforstået godhed kommer lægerne derfor ubevidst til at lægge et pres på en kvinde, der vælger at siger nej tak til en brystrekonstruktion, når nu det tilbud er på hylderne," siger han og tilføjer:

"Det er jo kosmetisk, og i min optik er det forkert at fokusere på det. Det er jo ikke ufarligt at få brystet rekonstrueret. Det er et meget større indgreb, end at få fjernet brystet, og dermed også en større belastning for kroppen og med større risiko."

Hans anbefaling er derfor helt klar og entydig:

"Hør på kvinderne og respekter deres beslutning. Er en kvinde i tvivl, så fokuser på behandlingen. Man skal informere om muligheden for en brystrekonstruktion, ja, men et bryst kan altid rekonstrueres senere, hvis kvinden ønsker det."