Kirken i Hinnerup har “reformeret” højmessen
Med små justeringer er højmessen gjort mere tilgængelig i Grundfør, Haldum og Vitten.
Kirken i Hinnerup, der tæller Grundfør, Haldum og Vitten fejrer 500-året for Reformationen på sin helt egen gennemgribende måde. Søndag d.3 september var der premiere på den “reformerede” højmesse, som kirkerne har på prøve i ét år.
“I modsætning til diverse special-gudstjenester, hvor rammerne er meget frie og løse, ligger højmessens form fast og kan på udefrakommende virke forældet og intetsigende. Med de små ændringer, som vi nu indfører i foreløbigt et år, prøver vi at modernisere højmessen - akkurat som da Luther for 500 år siden afskaffede den uforståelige latin,” fortæller sognepræst Kjeld. B. Nielsen.
Spar på korsvarene
Ændringerne består i nye bønner hentet i de akutelle bøger “Gudstjenestens bønner” fra 2012 og “Kollekter og bønner” fra 2013. Derudover er en del af de såkaldte “korsvar”, hvor menigheden svarer præsten i sang, forsvundet.
“Egentlig er korsvarene et udtryk for, at gudstjenesten er en interaktion imellem præst og menighed og ikke et show med tilskuere. Men korsvarens form virker ofte underlig på ikke-trænede kirkegængere. Derfor har vi ladet dem udgå i starten af gudstjenesten, så alle lige når at vænne sig situationen, inden de “udsættes” for korsvar,” forklarer Kjeld. B. Nielsen.
Som noget nyt bliver der også mulighed for “lægmands-læsninger” hvor medlemmer af menigheden og ikke præsten læser de to tekststykker fra Bibelen, samt løbende “kontinuerlig” altergang.
Populære alternativer
Der blev taget godt imod den ændrede form ved gudstjenesten i Haldum Kirke søndag d.3.september, fortæller Kjeld B. Nielsen. Det var dog mest de garvede kirkegængere, der bakkede op. Håbet er at netop det kan ændre sig i løbet af det kommende år. De populære alternativer til højmessen er dog kommet for at blive, understreger Kjeld B. Nielsen.
“Kirken i Hinnerup havde sidste år 17.000 kirkegængere til i alt 200 kirkelige handlinger. Heraf kom bare 17 procent til højmessen, imens hele 60 procent troppede op til ungdoms-, meditaions- og andre særgudstjenester. Akkurat som når det gælder mediebilledet, vælger man i dag mere individuelt den form, der tiltaler én mest. Det er helt, som det skal være,