Fortsæt til indhold

Prins Henriks kunst bliver i byen

Samfund
Jørgen Bollerup Hansen

Prins Henriks fire store skakfigurer, der blev stillet op ved Præstdam som en del af Skulpturby Galten 2017, vil blive på stedet. De vil endda blive suppleret med yderligere fire skulpturer.

Efter prins Henriks død var der mange, der lagde blomster ved skulpturerne, der oprindelig er lavet som almindelig skakbrikker af prinsen. Ved skulpturudstillingen sidste år skalerede AVK dem op til godt to meters højde og støbte dem i bronze.

LÆS OGSÅ: Prins Henrik fik en sandart med hjem

Det var planen, at skulpturerne skulle tages ned til foråret, men den plan er ændret. Det er i stedet planen, at de skal blive permanent på plænen ved Præsdam, ved indkørslen til Søndergade.

Niels Aage Kjær var en personlig ven af prins Henrik. De lærte hinanden at kende via Verdensnaturfonden, WWF, som prins Henrik var præsident for. For 15 år siden blev Niels Aage Kjær medlem af repræsentantskabet.