Fortsæt til indhold

PanzerGlass i Søften er blandt Danmarks bedste arbejdspladser

PanzerGlass arbejder sig op af listen over Danmarks bedste arbejdspladser og indtager i år en andenplads på listen over 'Danmarks bedste Mindre arbejdspladser'

Samfund
Arkiv

PanzerGlass A/S i Søften har vundet prisen som andenbedste virksomhed i kategorien ”Virksomheder mellem 20-49 medarbejdere” da ”Great Place to Work” kårede Danmarks bedste arbejdspladser.

Placeringen som nummer to gør PanzerGlass glade og stolte:

”At være blandt Danmarks bedste arbejdspladser igen i år gør os meget stolte – og især den udvikling, vi har været igennem fra en 13. plads til en andenplads på tre år er helt fantastisk. Det er naturligvis en anerkendelse at være topplaceret på listen, men det vigtigste er, at vores medarbejdere ser, og mærker det vedholdende arbejde, vi gør hver dag for at være en af de bedste arbejdspladser,” siger Ditte Bak, Head of Global HR, i en pressemeddelelse om kåringen.

Det var tredje år i træk at PanzerGlass A/S deltog i ”Great Place to Work”-undersøgelsen.

”Vi ønsker ikke at spørge medarbejderen om deres mening, for derefter ikke at gøre noget ved det. Vi holder hvad vi lover, og arbejder aktivt med deres feedback. Et eksempel på det kunne være, at vi tredje kvartal i år har udbetalt 308.000 DKK i bonus fordelt mellem alle medabejdere i hele organisationen,” siger Jimmy Olsen, CEO PanzerGlass.