Fortsæt til indhold

"Var det min far der myrdede Marie Lock-Hansen?"

Repræsentantens adoptivdatter, Lene Pors fortæller på Hadsten Bibliotek. Kunne hendes far være den, der står bag et af de største danske mord-mysterier i nyere tid?

Samfund
Arkiv

ForedragEt af de mest mystiske og omdiskuterede mord i Danmark er mordet på Marie Lock-Hansen i december 1967. Mordsagen er fortsat uopklaret på trods af, at politiet brugte omkring 100.000 efterforskningstimer og afhørte 20.000 personer. Hele sagen fylder 57 meter på hylderne hos Østjyllands Politi.

I 2017 udgav Peer Kaae en ny bog om mordet, hvori han lancerede en ny teori og udpegede en mulig gerningsmand, der i bogen kaldes Repræsentanten.

Lørdag 30. november gæster Repræsentantens adoptivdatter, Lene Pors, Hadsten Bibliotek, hvor hun vil fortælle mere om sin opvækst og sin bog 'I Skyggen af Højbjerg'.

I bogen stiller hun spørgsmålet: 'Kan min far være morderen?' og tegner et portræt af faren som et uhyggeligt dobbeltmenneske: Udadtil en ulasteligt klædt forretningsmand og senere også folketingspolitiker for Det Radikale Venstre. Men indadtil en psykopat og hustyran.

Arrangementet begynder kl. 10.30 og alle er velkomne.

gs