Kaffeprojekt kan rende mange steder hen
Der skal findes nogle, der vil 'være den' på Skanderborgs kaffefarm
Der er fra Smukfests side ikke sat nogen destination på, hvor det kaffefarmprojekt, festivalen brygger på sammen med Peter Larsen Kaffe. Det kan, konstaterer Jonas 'Pindhund' Hallberg fra festivalen, rende mange forskellige steder hen.
"Det vigtigste for os er at få koblet nogle frivillige på projektet, for kaffeplaneterne skal vedligeholdes og plejes. Men formen har vi ikke lagt os fat på," siger han og tilføjer:
"Sagt med andre ord, så skal vi finde nogle, der 'gerne vil være den'."
Hjælp fra stenbroen
Jonas 'Pindhund' Hallberg peger på, at der flere og flere steder bliver dyrket forskellige former for planter.
"Selv på stenbroen i København er der gang i flere projektet," fortæller han og nævner projekt TagTomat som et godt eksempel.
"I det projekt er der tænkt nogle rigtig gode tanker, og vi har i forhold til kaffefarmen sparret meget med Mads Boserup Lauritsen fra TagTomat," siger Jonas 'Pindhund' Hallberg.
Højvangen inspirerer
Han peger på, at der rent faktisk allerede er gang i et beslægtet projekt i Skanderborg, nemlig i Højvangen, hvor beboerne dyrker deres egne planter.
"Højvangen har også fælesspisninger, og alt i alt er det nogle tanker, der passer rigtig godt sammen med den måde, vi tænker på hos Smukfest. jeg kunne da godt se de to projektet smelte sammen."
En anden mulig fremtid for kaffefarmen kunne være som en skovhave, der placeres andre steder end på Skovlunden. Den tænker hænger godt sammen med planerne om at gøre det område, som Smukfest benytter i festivaltiden, aktivt også, når der ikke er festival.
"Nu må vi se, hvad der sker. Smukfest 2019 kommer til at fungere som udstillingsvindue for kaffefarmen, og med 55.000 gæster i Bøgeskoven, så vil der jo være rigtig, rigtig mange, vi kan sælges ideen til," vurderer Jonas 'Pindhund' Hallberg.
cns