Bertel Haarder: Stop julelegene - bevillingen til Fregatten skal gøres permanent

I denne uge nedsættes kulturudvalget, lige som alle de andre udvalg, i Folketinget, og det baner vejen for, at forhandlingerne om finansloven kan gå i gang. Resultatet af disse er Fregatten dybt afhængig af, og derfor er bestyrelse og direktør i fuld gang med at skyde de helt store kanoner af for at lave så meget larm som muligt i håbet om at få tildelt den helt nødvendige økonomiske støtte.

»Vi har meget travlt lige nu med at række ud til alle vores kontakter på Christiansborg. Vi holder møder med for eksempel lokale folketingspolitikere, og gør i det hele taget alt, vi kan, for at de husker os, når forhandlingerne går i gang,« forklarer direktør for Fregatten Jylland Karin Buhl Slæggerup.

Museet Fregatten Jylland er afhængig af statsstøtte, som tildeles via finansloven. Gennem flere år har den fået bevilget midler til fire år ad gangen, men sidste gang blev støtten kun tildelt to år frem. Derfor står museet nu igen med hatten i hånden, og på grund af valg og regeringsforhandlinger, er finansloven endnu ikke på plads, og Fregatten er derfor gået ind i 2023 uden reelt at vide, om den kan se frem til at modtage de cirka 3,5 millioner om året fra staten, som dens overlevelse afhænger af.

»Det er afgørende, at vi ikke bare lever i stilhed. Det er beskæmmende, at det er nødvendigt at råbe sådan op. Det bruger vi mange kræfter på, men vi er nødt til det, for i bund og grund er vi en brik i et politisk spil,« siger Karin Buhl Slæggerup.

Julelege

Den betragtning, at en så vigtig maritim kulturarv som Fregatten op til finanslovsforhandlingerne bliver en del af et politisk spil, er Bertel Haarder helt enig i. Han sidder i Fregatten Jyllands bestyrelse og kalder fordelingen af kulturmidler for julelege og er meget tydelig i spyttet, når han siger, at det skal stoppe nu.

Bertel Haarder har været medlem af Folketinget for Venstre i årrækken 1975-2022, kun afbrudt af en periode i Europa-Parlamentet. Han har siddet som minister for mere end 10 ministerier, senest som kulturminister frem til 2016, så hvis nogen kender en politisk juleleg, når de ser den, så er det ham.

»Jeg kan godt forstå, når mindretalsregeringer tidligere har været fristet til at bruge klenodier som Fregatten eller Dybbøl Mølle som lokkemad til forligspartier,« siger han og forklarer, at der har været tradition for, at man lader nogle huller stå åbne i første udkast. På den måde kan der kastes lidt flæsk på bordet i løbet af forhandlingerne, for eksempel Fregatten, og så kan forligspartierne efterfølgende gå ud til deres vælgere og rose sig af og prale med, at de har sørget for at bevare et lokalt varemærke. Men det er urimeligt overfor museerne, at de ikke ved, om de er købt eller solgt. Og så er det i øvrigt helt unødvendigt, siger han.

»Nu har vi en flertalsregering, så nu må det være slut med de julelege. Nu er der ikke længere nogen undskyldning for ikke at sætte Fregatten på finansloven fra starten og gøre bevillingen permanent. Vi ved jo, det ender der, så hvorfor alle de julelege? Fregatten er uomtvisteligt et minde om den danske flådes historie, som skal bevares. Det synes alle. Der er jo ikke en eneste politiker på Christiansborg, der ønsker at Fregatten skal rådne op og forgå.«

Optimistisk

I sidste uge mødtes gruppeformand for Socialdemokratiet og djurslænding Leif Lahn Jensen med Fregattens direktør og bestyrelse for at lægge en slagplan. Og han er helt enig med Bertel Haarder i, at alle ønsker det samme.

»I de 15 år, jeg har siddet i Folketinget, har jeg mange gange kæmpet for både Fregatten og Gl. Estrup, og i al den tid har jeg aldrig mødt nogen, som ikke synes, at de steder skal bevares. Fregatten er bare Danmarks skib. Det betyder så meget for vores historie, men det er virkelig også et vartegn for Ebeltoft og Djursland. Det ville være fuldstændigt forfærdeligt, hvis den forgår.«

Som lokal valgt politiker mener han, det er hans bundne opgave at kæmpe.

»Vi skal da have bevillingen til Fregatten gjort permanent. Om det er realistisk, det ved jeg ikke, men det er det, vi skal undersøge, for de der kortsigtede to-årspuljer kan man ikke rigtigt bruge til noget - vi skal tænke lidt længere. Lige så snart vi kender sammensætningen af kulturudvalget, så kan vi for alvor komme i gang.«

Han har tidligere oplevet, at museet ikke har været nævnt i første udkast til finansloven.

»Men så har vi altid fået den ind. Der kan jo gå sogneråd i forhandlingerne, for vi har ikke råd til det hele. Der er det så min opgave at få den op på listen. Det er lykkedes indtil nu, og det tror jeg også kommer til at ske i år. Jeg har stor tillid til vores kulturordfører, Mogens Jensen, som i øvrigt ofte er i sommerhus i Ebeltoft, og vi har allerede talt om det.«

Han understreger dog, at det ikke kun er hans eller de andre lokale politikeres fortjeneste, hver gang det lykkes at sikre bevillingerne.

»Det er i høj grad også Fregattens egen fortjeneste. Der skal arbejdes for det, og de ligger på ingen måde stille. De er gode til at besøge Christiansborg og sende de rigtige breve, men de burde ikke skulle kæmpe for deres overlevelse igen og igen.«

Nye kultur-toner

Også Jens Meilvang (LA), ny mand på Borgen og fra Auning, har sat Fregatten på sin dagsorden.

»Jeg er i kontakt med dem og har også allerede taget en snak med vores kulturordfører, så hun er klædt på til forhandlingerne. Hun er helt enig i, at den selvfølgelig skal med,« forklarer Meilvang.

Liberal Alliances kulturpolitik formulerer ellers, at ’der skal gives langt mindre offentlig støtte generelt, især til kulturtilbud, som kan klare sig fint på det frie marked. Dem, der kan klare sig på markedsvilkår, skal ikke have støtte fra det offentlige’, lyder det, men det gælder naturligvis ikke institutioner som Fregatten eller Gl. Estrup, forklarer Meilvang.

»I LA er vi meget optagede af at bevare Danmarks kulturarv og -historie. Det er en del af vores kulturpolitik. Fregatten er jo ikke kommerciel, men løfter derimod et stort samfundsansvar i forhold til at formidle vores historie, så det støtter vi meget gerne op om at bevare.«

Også Moderaterne, som er en del af den nye SVM-regering og hvis mand, Jakob Engel-Schmidt, er ny kulturminister, formulerede i foråret en offensiv kulturpolitik med det erklærede mål, at kulturen skulle tilføres fem milliard kroner ekstra de næste fem år. Så konkret er den nye regering dog ikke sit grundlag, men udsigten til, at der skal laves om på tildelingsmodellen, og at de sædvanlige julelege skal høre fortiden til, er dog tilstede. I regeringsgrundlaget skriver SVM nemlig, at de vil:

»Reformere forældet lovgivning, rydde op i tilsandede strukturer og i hele landet. Som en del af dette arbejde vil regeringen bl.a. gennemføre en museumsreform, der åbner for flere statsanerkendte museer og skaber en mere retfærdig og gennemsigtig fordeling af museumsmidlerne.«

Karin Buhl Slæggerup krydser fingre.

»Som jeg har forstået det, så er en af de bundne opgaver for kulturministeren at kigge på, hvordan midlerne til museer og kultur kan fordeles bedre. Men hvis man skal kigge på museumsloven, så er der nødt til at følge penge med. Jeg har dog det klare indtryk, at den nye kulturminister tager den opgave seriøst.«