Lærlinge får ros
Sølv og bronze til de nominerede lærlinge
Guldfesten Både Stine Hedegaard Hansen og Tinna Stjernholm Godsk er værdige kandidater til at modtage årets Lærlingepris 22. maj i InSide.
Tinna Stjernholm Godsk blev udlært fra Superbrugsen i Hinnerup i januar 2018. Hun er udlært gourmetslagter med speciale i delikatesse. Til den afsluttende eksamen fik den nu 23-årige sølvmedalje (to 12-taller og to 10-taller). Hun har boet det meste af sit liv i Favrskov - i Foldby, i Hinnerup og i Søften. Nu bor hun dog i Randers. I løbet af det år, der er gået, har hun været ansat som svend i Superbrugsen i Spentrup, og hun er fra 1. maj ansat i en stilling som delikatesseleder i Superbrugsen i Galten.
Stine Hedegaard Hansen er udlært anlægsgartner 26. oktober hos Forstas A/S i Søften. Hun fik en bronzemedalje efter den afsluttende eksamen. Hun bor i Århus og er 28 år. Hun lavede et gårdrum til en større virksomhed, med spiseplads/pauserum og med fokus på fuglelivet i haven. "Jeg møder altid på arbejde med et smil og en lille sang - og i ny og næ en kage," smiler Stine Hedegaard Hansen.