'Jeg fik et godt indblik i, hvad partierne egentlig vil'
Ellen Mosekjær havde fokus på de unge under UgeBladets valgmøde
Ellen Mosekjær fra Skanderborg kom til UgeBladets valgmøde bevæbnet med en række spørgsmål, der både var generelle og specifikt øremærket hvert enkelt parti.
Fik du svar på det, du ville blive klogere på?
"Jeg spurgte alle 12 fremmødte politikere, hvad de via deres politik gør for at anerkende vores unge mennesker. Og jeg fik, synes jeg, nogle gode svar. Og nogle forskellige svar."
"Det gode ved sådan en speeddating er, at man får et stort indblik i, hvad den enkelte politiker mener, hvor tingene i den generelle debar ofte flyver frem og tilbage og derfor kan være svære at overskue. Så mange tak for et rigtig godt arrangement."
Stemmer du anderledes efter denne aften?
"Jeg tror ikke, at jeg har hørt noget, der vil flytte mig rent stemmemæssigt. Men der er slet ingen tvivl om, at sådan en aften er med til at opkvalificere mig i forhold til, hvad de enkelte partier og politikere står for. Og det er vigtigt."