Skanderborg Kommune blev valgets vinder
Skanderborg Kommune har den højeste stemmeprocent blandt kommunerne i Jylland og en af de højeste i landet ved Folketingsvalget 2019
FV19 Hele 89,42 procent af de stemmeberettigede i kommunen valgte at stemme ved Folketingsvalget. Det svarer til, at 39.527 stemmer blev afgivet på Skanderborg Kommunes 12 valgsteder.
Der var i alt 44.202 stemmeberettigede i Skanderborg Kommune ved valget.
Flest stemte i Gl. Rye - færrest på Morten Børup Skolen. Det største valgsted Morten Børup Skolen - med 7.380 stemmeberettigede - havde den laveste stemmeprocent, mens det mindste valgsted - Gl. Rye med 1.414 stemmeberettigede - havde den højeste stemmeprocent.
Sådan var stemmeprocenten på kommunens 12 valgsteder:
Ejerbavnehøj 87,03%
Låsby 88,24%
Galten 89,28%
Gl. Rye 92,93%
Hørning 89,89%
Morten Børup 85,00%
Niels Ebbesen 90,47%
Ry 92,07%
Skovby 89,71%
Stilling 91,46%
Stjær 91,59%
Virring 90,65%
cns