Præsteklumme: Mellemtid

præsteklumme På en enkeltstartsrute i cykling er mellemtiderne noget af det vigtigste. Mellemtiderne tages undervejs på den enkelte rytter og er med til at give et billede af, om rytteren har gode ben og valgt en god taktik. Eller om rytteren skal træde anderledes i pedalerne for at komme godt i mål. Mellemtiden giver et praj om rytterens vej.

Mellemtiden er vigtig – ikke kun i cykelsporten, men også i livet. Hvad er din mellemtid? Er du godt på vej i livet? Har du gode ben? Har du brug for en energi – et spiseligt eller åndeligt boost for at komme godt videre? Har du brug for at sadle om og ligge en ny rute? Og hvad er målet? Har du ét stort eller mange delmål i livet, og en mening med den vej, du går?

Modsat cykelrytteren har vi som regel tid til at stoppe op og overveje, hvad vi gør. Hvis vores mellemtid ikke vidner om glæde ved livet og en kurs, der inspirerer positivt til den fortsatte vej, har vi mulighed for at holde ind og måske spørge Gud og hinanden til råds.

For vores opgave er, ligesom disciplene får besked om, at vidne og virkeliggøre det gode liv, det glædelige budskab, for dem selv og for hinanden. Jesus kom og delte sit liv og sine fortællinger om tilgivelse, fred, forsoning, håb og kærlighed med os, og nu er det i vores hænder at virkeliggøre det.

Det er både en gave og en opgave at være vidne. Og ind imellem kan vi have brug for at tage mellemtiden. Spørge os selv, om vi er på rette vej, eller om der er noget, der kan gøres anderledes. Og i vores øresnegl sidder Guds ånd som en evig støttende og opmuntrende sportsdirektør. Han kan ikke guide os udenom ubehagelige hjørner og brosten. Men han er med os, og vil gøre alt for at få os på rette vej igen.