Dronning Margrethe trækker sig
Monarken frasiger sig et protektorat.
Dronning Margrethe har trukket sig som protektor for H.C. Andersen-prisen, der hvert andet år gives til en forfatter eller illustrator af børnebøger.
Det skriver Danmarks Radio.
I efteråret blev russeren Anastasia Arkhipova - cirka et halvt år efter Ruslands invasion af Ukraine - valgt som formand for juryen - og hun skal næste gang uddele prisen.
Vil ikke trække sig
Dronningen står ikke alene omkring holdningen til den nye formand. Blandt andet har Norge, Belgien, Sverige og Finland forsøgt at få hende til at træde tilbage.
»Hun kan ikke være aktiv i Rusland uden regeringens accept. Derfor bliver hun et symbol, uanset hvad hun mener om krigen, siger formanden for den svenske organisation, der har valgt ikke at indstille svenskere til prisen i år,« siger Margaretha Ullström, der er formand for den svenske afdeling af Det Internationale Råd for Bøger for Unge, IBBY, der uddeler prisen.
IBBY’s danske afdeling har ikke været medunderskriver på brevet, der kræver formandens afgang.