Få passet din kat i hjemmets trygge rammer
Kittycare tilbyder aarhusianere at passe katte i deres eget hjem
Nu kan du få passet din kat i kattens eget hjem, hvor den ifølge Kittycare har det bedst og føler sig tryg. Iværsætterfirmaet Kittycare, der startede op på Fyn for fire år siden, er nu kommet til Aarhus og tilbyder at komme hjem til katteejere og passe deres dyr, mens de er på ferie.
"Ifølge min erfaring og studie af katte er de meget territoriale og kan derfor blive frustrerede og stressede over at komme hjemmefra, mens ejerne er på ferie. Derfor synes jeg, at katten har bedst af at være i eget hjem," siger Kittycares indehaver Charlotte Koch i en pressemeddelelse.
"Som en start har jeg ansat to dygtige og katteglade piger til at tage sig af kattene i Aarhus. Begge piger har et helt særligt forhold til katte, så de vil med garanti vinde jeres kattes hjerter over på ingen tid."
Kittycare tilbyder at komme og ordne alt det praktiske for katten samt aktivere og nusse den for at give katten den opmærksomhed, den har brug for.
På Kittycares hjemmeside er der en præsentation af de to aarhusianske piger, der tager ud til katteejere og passer deres kæledyr.
jr