Fortsæt til indhold

"Lav Himmelbjerget om til almene boliger"

Socialistisk Ungdomsfront indtog Himmelbjerget

Samfund
Arkiv

Ry Som en protest mod bolignedrivninger i den såkaldte 'ghettoplan' indtog Socialistisk Ungdomsfront Skanderborg i søndags Himmelbjerget for at hænge et banner op med teksten:

"Lav Himmelbjerget om til almene boliger."

"Vi vil gerne understrege det absurde i at prioritere at fornye Himmelbjerget, når en masse af de almene boliger, der er til at betale for helt almindelige familier, står til at blive revet ned lige i nærheden,” udtaler Selma Rother Tinning, talsperson for Socialistisk Ungdomsfront Skanderborg, i en pressemeddelelse.

Lokalgruppen udtaler også, at den selvfølgelig ikke mener, at udsigtstårnet på Himmelbjerget skal rives ned, men at den anser idéen om dette, som værende lige så absurd som at rive ganske brugbare boliger ned.

csj