25-års jubilæum hos AVK
Christian startede sin karriere i AVK, da han 1. januar 1998 blev ansat som Project Manager i udviklingsafdelingen i AVK-Tech.
De sidste seks år har han som Senior Technical Manager haft ansvaret for PCF/PRF projektgodkendelser overfor AVK Group Product Committee (GPC).
Christian er uddannet maskiningeniør med speciale inden for fluidmekanik og konstruktion, og han har altid arbejdet med produkter inden for væsketransport, herunder diverse fluid beregninger samt AVK-teststande hos AVK-Tech og kommende AVK-Anhui i Kina.
Han har et godt teknisk kendskab til AVK’s brede produktprogram, og har en bred kontaktflade ud i organisationen, da han har haft ansvar for projekter hos mange af AVK’s selskaber i verden.
Christian er en meget vellidt kollega, der også gerne deltager i sociale arrangementer. Han har et godt humør og er altid hjælpsom.
Privat er Christian gift med Betina og sammen har de to voksne børn, der begge er flyttet hjemmefra. I sin fritid cykler både Christian og Betina meget, da de godt kan lide at kombinere motionen med at opleve naturen. Derudover er Christian meget interesseret i håndbold samt islandske heste.
AVK ønsker Christian H. Simonsen stort tillykke og takke for en engageret og loyal indsats gennem 25 år.