Fortsæt til indhold

Slå løs på vennerne i otte meters højde

Klatresjov har netop åbnet ny aktivitet: Danmarks højeste Battle Beam

Samfund
Arkiv

Klatresjov er ikke en traditionel klatrehal. Normalt kræver et besøg sådan et sted nemlig specielt udstyr og sko samt viden om, hvordan man binder reb.
“Det er ikke nødvendigt her, for vi har taget alt det svære ud. Her er det hele bare for sjov,” siger Carsten Heinmann, der er daglig leder ved Klatresjov.
Når du begiver dig op ad vægge, søjler og kasser i hallen, har du autosikring på.
“Det betyder, at man svæver stille og roligt ned på gulvet, hvis man falder ned eller hopper ud,” uddyber han.
Nyeste skud på stammen af aktiviteter i klartehallen er den nye Battle Beam.
Her klatrer man otte meter op og møder sin modstander på en fem meter lang barre, hvor man kan slås to og to med puder, sticks eller kæmpe boksehandsker. Bliver du slået af banen, svæver du ned på gulvet igen.
For dem, der ikke har mod på at slås i den højde, er der en Battle Beam i tre meters højde også og en masse andre aktiviteter for eksempel Højde-dart eller Afgrunds-basketball.
Klartesjov, der ligger på Holmstrupgårdvej 18 i Brabrand, er åben alle dage i sommerferien.