Tidligere topmodel fra Aarhus død - kun 38 år gammel
Den tidligere topmodel Barbara Zatler er død
Den tidligere topmodel Barbara Zatler, som også er kendt fra tv, radio og comedy, er død kun 38 år gammel. Det afslører familien i et opslag på facebook, skriver B.T.
"Det er med stor sorg at familien og nære venner til Barbara Zatler kan fortælle at Barbara i starten af juli måned 2019 forlod denne verden. Det kom som et stort chok for os alle. Barbara blev bisat d. 23. juli i stilhed kun med den nærmeste familie og venner til stede," lyder det i opslaget.
Barbara Zatler begyndte modelkarrieren i 2002 og har gennem årene været på forsiden af en lang række både danske og internationale magasiner såsom Playboy Magazine, Girls Girls Girls, FHM, Alt For Damerne, Euroman og GQ Magazine.
Hun efterlader sig en datter på fire år.
jn