Industrivej i Stilling blev spærret på grund af væltet tønde med kemikalier
Østjyllands Brandvæsen spærrede vejen af, efter tønde med 200 liter brintoverilte væltede
Grethe Bo Madsen
Industrivej i Stilling blev her til formiddag spærret af efter en tønde med 200 liter brintoverilte væltede hos firmaet Kamstrup.
Det bekræfter indsatsleder ved Østjyllands Brandvæsen, Morten Holm.
"Vi har rømmet bygningen og fik derefter inddæmmet spildet. Det blev efterfølgende suget op med en slamsuger. Der er ikke nogen, der er komme til skade ved uheldet og alt er helt normalt på Kamstrup igen nu, og produktionen er genoptaget," fortæller indsatslederen til UgeBladet.
Industrivej blev åbnet igen for trafik omkring klokken 11.30.