Karma

Præsteklumme Jeg læste for nylig en artikel om karmaloven. Det er den lov, der kort fortalt fortæller os, at vi skaber verden selv, og at retfærdighed i denne verden slet og ret handler om karma: Vi får, hvad vi fortjener. Det, vi sender ud, får vi tilbage.

Karmaloven hersker på de sociale medier, den skriger i de daglige domme, og den dunker inde under diagnoserne. Den er ikke ny, men er lige så gammel som menneskeheden, og den viser sig hele tiden i nye former. Vi lever alle under den lov, uanset om vi vil det eller ej. Vores børn og unge ved præcis, hvad karmaloven går ud på – bare spørg dem.

I kristendommen tror vi ikke på karmaloven, selv om det nogle gange kunne lyde sådan. For eksempel kunne man godt gå hen og tro det, hvis man går i kirke på søndag, hvor Jesus siger at man skal kendes på sine frugter. ”Plukker man druer af tjørn eller figner af tidsler?” siger han.

Men ja, muligheden for at plukke uventede frugter er faktisk til stede! For i kristendommen tror vi på en nådig Gud. Vi tror på en Gud der ser os – endda gennemskuer os – uden at fordømme os og give os tilbage af samme skuffe. En Gud, som giver os mere end vi fortjener og giver os noget andet tilbage end det, vi sender ud.