Fortsæt til indhold

Red Barnet vil gerne have dit gamle legetøj

Red Barnet og Middelfart Sparekasse samarbejde i kampen mod sygdom

Samfund
Arkiv

Dit gamle legetøj kan blive meget værd, hvis du afleverer det hos Middelfart Sparekasse i Hørning i løbet af uge 44. Sparekassen samarbejder nemlig med Red Barnet om at samle brugt legetøj ind. Legetøj som Red Barnet efterfølgende kan sælge i sine butikker, så det kan give gode oplevelser til de nye ejere – og penge til Red Barnets arbejde for at sikre alle børn en tryg og god opvækst.

"Kom endelig med alt, hvad du kan finde. Så sørger vi for, at det hele kommer videre til Red Barnet og dermed kommer til at gøre gavn igen," siger Birger Thyrring Pedersen, afdelingsdirektør i Middelfart Sparekasse i Hørning, i en pressemeddelelse.

Initiativet er en del af et toårigt samarbejde mellem Red Barnet og Middelfart Sparekasse. Omdrejningspunktet for samarbejdet er kundernes lyst til at sætte penge ind på en MS Fokus-konto. Hvert år donerer Middelfart Sparekasse nemlig et beløb, der svarer til én procent af det samlede indestående på alle kunders MS Fokus-konti. Det beløb går i 2018 og 2019 til Red Barnet. I 2016 og 2017 fik Danske Hospitalsklovne over 400.000 kr. ud af samarbejdet med sparekassen.

Du kan aflevere dit brugte legetøj i alle sparekassens afdelinger alle hverdage i uge 44 mellem klokken 10 og 16.

cns