Fortsæt til indhold

Nordea flytter ind i stort kontor i Aarhus C

Nordea har tegnet en 15-årig lejeaftale om cirka 8.500 kvadratmeter i NCC’s kontorprojekt på Frederiks Plads i det centrale Aarhus

Samfund
Arkiv

Nordea flytter ind i nyt, stort kontorbyggeri i det nye boligområde Frederiks Plads, der ligger ved siden af Strandvejen og Jægergårdsgade i Aarhus. Det oplyser NCC, der ejer kontorbyggeriet, i en pressemeddelelse.

"Vi er meget glade for den aftale, vi har indgået med NCC om bygningen på Frederiks Plads. Vi glæder os til at flytte ind i de nye lokaler, og til at kunne invitere vores kunder ind på en ny placering, der bl.a. betyder forbedrede parkeringsforhold og mødefaciliteter," siger Claus Pedersen-Bjergaard, Regionsdirektør i Nordea, i pressemeddelelsen.

Frederiks Plads Company House II omfatter cirka 15.000 kvadratmeter kontorareal svarende til cirka 825 arbejdspladser. Projektet er tegnet af C.F. Møller Arkitekter og udviklet efter NCC’s attraktive Company House-koncept, som blandt andet betyder et sundt indeklima og lavt energiforbrug samt en række gode fællesfaciliteter som fx kantine og mødecenter.

"Vi har udviklet Frederiks Plads siden 2012 og igangsætter nu sidste fase af erhvervsdelen af området. Der er dermed opført 35.000 kvm ud af de samlede 55.000 kvm, som udgør Frederiks Plads," fortæller Ole Faurby, adm. direktør for NCC Property Development Danmark, i pressemeddelelsen og tilføjer: "Med en lejer som Nordea bliver Frederiks Plads et endnu mere attraktivt kontorområde, som bidrager positivt til den fortsatte udvikling af Aarhus bymidte."

jwh