Eleverne strømmer til 10. klassecentret
Unge fra andre kommuner kommer til Skanderborgs UCS10
Mens mange kommunale 10. klassecentre landet over er reduceret kraftigt de sidste par år, holder Skanderborgs kommunale 10. klassecenter, UCS10, elevtallet på ca. 200 elever. Én af grundende er den store tilstrømning fra elever fra andre kommuner, og det glæder leder på UCS10, Anders Jepsen.
”I indeværende skoleår kommer hver 5. elev kørende med bus fra enten Århus, Odder eller Horsens Kommune, og det er vi enormt glade for. Dels fordi det betyder, at de unge mennesker får et 10. klassetilbud, der passer til den enkelte, og dels fordi det bekræfter os i, at vi har et godt tilbud til de unge mennesker, der ikke tager på enten efterskole eller direkte på en ungdomsuddannelse efter 9. klasse,” siger Anders Jepsen i en pressemeddelelse.
LÆS OGSÅ: Stor satning på fodbold giver pote for UCS10
Og det ser lyst ud for UCS10 i forhold til næste skoleår. Pt. har næsten 100 elever meldt sig ind på UCS10, hvilket er lidt flere, end der var meldt til sidste år på samme tid, og tendensen fortsætter med de mange elever fra de omkringliggende kommuner.
Sidste skoleår lavede UCS10 nye linjer. Dermed kan eleverne få op til 1/3 af sit skema med den passion, man har.
logy