Verdens bedste opfindelse
præsteklumme Det er fantastisk at tænke på alle de ting, mennesker har opfundet. Bare i de få år, jeg har levet, er mange af de ting, vi i min barndom anså for at være rent science-fiction, blevet en realitet: selvkørende biler, telefoner, hvor man kan se den, vi taler med, et uendeligt antal af film, man kan streame hver aften, i stedet for at være afhængig af, hvad der bliver sendt i fjernsynet. Jeg kan huske dengang, min far fik en fax-maskine. Pludseligt kunne man sende et brev til venner i Amerika, som de fik i løbet af få minutter. Nu bruger jeg e-mail hver dag som en selvfølge. Og når jeg har en besked til en ven et helt andet sted i verden, skriver jeg en SMS og i løbet af sekunder er vi i kontakt.
Men den mest fantastiske opfindelse – hvis man kan kalde den det – er nok den ældste menneskelige opfindelse overhovedet: sproget. Ja, sproget må nok anses for fundamentet for alt, der senere blev opfundet. Vi kan sætte ord på vores verden. Vi kan forbinde menneskers hjerner gennem sprog. Alt i vores verden kan gøres til ord. Ord giver mening. Det er måske derfor, at verden ifølge bibelen bliver til igennem ord. Og også Gud i vores verden, Jesus, er ifølge Johannesevangeliet ordet, der blev til kød.
Måske kunne man sige, at for os mennesker er vores verden sprog, fordi ordene afbilder det, vi er omgivet af og giver det mening. Men virkelig spændende bliver sprog der, hvor den er mere end det; der, hvor sproget skaber noget, der går ud over det, der udgør vores virkelighed. Det er derfor, vi læser f.eks. romaner. Her bliver vores verden større, vi får del i mere, end det, der er vores umiddelbare virkelighed. Og sprog kan endnu mere. Sprog kan bryde virkelighedens grænser og kan åbne os for det, der ligger bag ved den.
Det er det, der sker f.eks. i poesien. Men det er også det, der sker, når vi holder gudstjeneste. Der bruger vi ord til at bryde grænsen mellem vores virkelighed og den virkelighed, der ligger bag det skabte og åbner op for Guds virkelighed. Sådan, som ord forbinder mennesker, forbinder ord os med Gud og hans evighed.
Nye opfindelser udvider konstant vores verden. Men den ældste af alle opfindelser udvider vores bevidsthed til den del af virkeligheden, vores tekniske fremskridt aldrig kan nå.