Fortsæt til indhold

Hanna fra Hadsten skal studere i New Zealand

26-årige Hanna Maria Handberg Ravn fra Hadsten skal læse i New Zealand. Med i bagagen er et legat på 15.000 kroner fra Nordea-fonden

Samfund
Arkiv

Uddannelse I februar siger 26-årige Hanna Maria Handberg Ravn farvel til sit liv som studerende i Aarhus og rejser til New Zealand for at læse sin kandidatuddannelse i naturbevaring. Hanna skal til efteråret være studerende på Otago University i New Zealand, og hun glæder sig til de faglige muligheder, der venter:

”Jeg har rigtig, rigtig høje forventninger til det faglige. Jeg glæder mig til at lære mere om, hvordan man skaber begejstring hos de folk, som normalt ikke interesserer sig for naturbevarelse. Undervejs vil jeg modtage undervisning af dygtige forskere der blandt andet har været med til at lave dokumentarserier som Den Blå Planet.”

Ud over pas, tøj og studiebøger har hun også et legat på 15.000 kroner fra Nordea-fonden med i bagagen. Legatet skal bruges på at dække nogle af de mange udgifter.

”Legatet kommer helt sikkert til at hjælpe mig med at dække studieafgiften på 150.000 kr., hvoraf jeg selv skal dække 90.000 kr. Det vil komme til at mindske mit studielån betydeligt, så det kommer til at gøre en kæmpe forskel," fortæller hun.