Fortsæt til indhold

Josefine er blandt de 15. dygtigste i Danmark

Josefine Møller Hornum fra 3.y på Skanderborg Gymnasium er videre til den danske finale i Biologi Olympiaden

Samfund
Arkiv

uddannelse Josefine Møller Hornum fra 3.y på Skanderborg Gymnasium er videre til finalen i Biologi Olympiaden. Forrige weekend deltog hun i semifinalen på Aarhus Universitet, hvor de 30 dygtigste elever fra hele landet var samlet.

Semifinalen bestod af en række teoretiske opgaver og praktiske øvelser, blandt andet skulle Josefine dissekere en fisk.

Finale i april

Josefine var i et hårdt selskab, men klarede sig så godt, at hun nu er blandt de 15 bedste elever i Danmark, der er klar til den danske finale i april på SDU i Odense.

Her skal eleverne dyste om at blive blandt de fire bedste, som går videre og repræsenterer Danmark ved den Internationale Biologi Olympiade i Ungarn til juli.

Den Internationale Biologi Olympiade (IBO) er en konkurrence i biologi mellem elever fra hele verden i både teori og praktiske laboratorieøvelser. Fra hvert land deltager fire elever.

Kun de 15 bedste ud af de 30. deltagere ved semifinalen gik videre. Josefine - nr. 2 fra højre i 2. række - er en af dem. Pressefoto

-bo