Bagom Bierfesten: Der blev målt op til en stor fest
Hadsten Håndbold skabte rammerne til den kæmpe bierfest, der finder sted lørdag i Vestjysk Bank Arena.
Michael Wulff
Hadsten Håndbold gjorde fredag klar til årets kæmpe ølfest, da en flok frivillige fra klubben mødte frem for at sætte borde og stole op, mens andre kravlede i højden og lavede Vestjysk Bank Arena om til en tysk grosse bierstube.
Lokalavisen kiggede forbi i to omgange, tidligt på eftermiddagen, hvor der stadig manglede at blive dækket op på bordene.
"Men det sker lige om lidt, for vi skal se VM-semifinalen fra Hamborg på storskærm," sagde Simon Buus Olsen.
Og ganske rigtigt. Selv med kampstart 17.30 var alt på plads, og håndbold-folket jublede med i den ene ende af den store hal. Bierfesten afholdes lørdag.