21-årig kvinde død i trafikulykke
En 21-årig kvinde er onsdag omkommet i en trafikulykke i det vestlige Aarhus
Det var en 21-årig kvinde fra Åbyhøj, der onsdag formiddag blev ramt af en bilist i det vestlige Aarhus. Kvinden døde på stedet, oplyser Østjyllands Politi i en pressemeddelelse.
Østjyllands Politi modtog klokken 10.08 en anmeldelse om en alvorlig færdselsulykke i krydset ved Edwin Rahrs Vej og Åby Ringvej i det vestlige Aarhus. Her blev den 21-årige kvindelig cyklist påkørt af en bil ført af en 31-årig mand, der også kommer fra Åbyhøj.
(Artiklen fortsætter under videoklippet)
Video: ØXENHOLT FOTO
Den 21-årige kvinde kom meget slemt til skade og døde på stedet af sine kvæstelser. De pårørende er underrettet. Den 31-årige bilist slap uskadt fra ulykken.
Ifølge vidner på stedet skete ulykken i forbindelse med, at den 21-årige krydsede vejen. Bilinspektøren skal nu undersøge de nærmere omstændigheder, og derfor har Østjyllands Politi ikke yderligere oplysninger i sagen.
Ud fra billederne på ulykkesstedet at dømme, var det Åby Ringvej, som kvinden på cykel krydsede, da hun blev ramt af bilen i det nordlige spor.
jwh