Næste trin mod et trinbræt
Erling Baastrup
Måske kommer der mere gang i processen med at få togene til at stoppe i Laurbjerg. I hvert fald kommer transportminister Christian Schmidt til stede i Laurbjerg mandag 20. juni kl. 11-12. Han skal høre om behovet for et trinbræt og vurdere mulighederne for at etablere et sådant.
Det er Favrskovs Folketingsmedlem Karen Jespersen (V), der har fået besøget i stand:
"Det glæder mig meget. Det vil være af stor betydning for hele området, hvis togene stoppede i Laurbjerg. Det vil hjælpe virksomhederne, deres ansatte, pendlerne, skoleelever og andre. Jeg vil nu sammen med Venstres medlemmer af byrådet og den lokale forening gå i gang med at samle materiale og på anden vis forberede besøget."