8,1 mio. kr. ligger og venter på heldig lottovinder: Kuponen er købt i Aarhus
Arkiv
1,10,11, 12, 24,43. Det var de seks vindertal ved onsdag aftens trækning i Vikinglotto. Vikingtallet blev 5.
Danske Spil mangler nu bare at finde frem til den heldige vinder af 2. præmien, som lød på 8.133.457 skattefri kroner.
Vinderen har købt sin kupon i 7-Eleven kiosken på Aarhus Hovedbanegård, men har altså endnu ikke meldt sig.
Der var ingen vindere af førstepræmiepuljen og derfor stiger næste uges førstepræmiepulje til 116 millioner kroner.
jn